Bjarne er opvokset i et kristent hjem og har altid troet på Gud og kunne ikke forstå, at der var folk, der ikke troede på Gud. Som femten årig fik han af sine forældre et skriftsted, da han skulle til en ungdomsfest: Esajas 41,13: ”For jeg som er Herren din gud, der griber din højre hånd og siger til dig, frygt ikke, jeg hjælper dig”. Bjarne forstod ikke disse ord, for fra ganske lille havde han set og hørt Guds mirakler, så hvorfor skulle han gribe Bjarne, for han havde jo altid tilhørt ham og været i hans hånd.
Efter ungdomsfesten fik Bjarne lyst til at komme ud i den spændende verden, og få nogle venner. Noget af det mest spændende i den verden var at være med til at tømme en kasse øl. Bjarne mødte Susanne, som kom fra et ikke kristent hjem, og de skulle selvfølgelig gøre det modsatte af, hvad Bjarne havde lært, ved at flytte sammen papirløst.
Få måneder efter at deres første søn blev født, kunne hans kone ikke holde ham ud og stak af hjemmefra.
Nu oplevede Bjarne ensomheden og begyndte at tænke på Gud og blive kristen. Da hans liv gennem de sidste 10 år havde fjernet ham helt fra Gud, kunne han ikke tale med nogen om Jesus, ikke engang hans egen kristne familie, for han var jo fanget af djævelen.

Den dag, da Bjarne blev udlært som elektriker, blev han ansat i sin fars lille metalfabrik, så nu havde hans far 3 svende.

Bjarne havde en god ejerlejlighed og sportsvogn, og det gik rigtig godt for ham, bortset fra at han havde mistet sin lille dyrebare familie. Bjarne havde også mistet det dyrebareste af alt, han havde mistet Gud, så alt var bare en endeløs tomhed, en forfærdelig situation at være i. En dag bad Bjarne en simpel bøn til Gud: ”Gud, lad mig komme til dig”. Der kom med det samme en fred og kraft over ham og nu havde han det godt og fred med Gud. Kort tid efter blev Bjarne inviteret hjem til den kendte Israelsfarer, Johnny Noer. Bjarne ville ikke ligne en kristen og slet ikke en som superevangelisten Johnny Noer. Nu gik det jo godt, bortset fra den mistede familie, og han havde fået fred med Gud, så hvorfor blive kristen.
Men så talte Gud til Bjarne. Om det kom udefra eller indefra, vidste han ikke, men Gud sagde helt tydeligt til ham:” Dette er din sidste chance”. Da Bjarne hørte det, forsvandt al fred. Så fik han travlt med at komme hen til Johnny Noer, som han kom hos i et halvt år. Han spiste sammen med dem, fik bibelundervisning, og Herren greb ham og udfriede ham af djævelens greb og førte ham ind i sit rige igen. Det er det største og mest værdifulde, der nogensinde er sket for Bjarne.
Noget andet superværdifuldt for Bjarne var hans familie, som stadig lå i ruiner. Susanne og Bjarne var uvenner, og han havde ikke set sin søn i 4 måneder da han fik kontakt med dem. Susanne fortalte Bjarne, at hun havde fået troen på Gud. Hun sagde, at mens hun kørte forbi en kirke, fik hun tro. I lange tider, var der mange, der havde bedt for hende, uden at hun fik tro, men troen kom pludselig til hende. Troen er ikke noget vi selv kan vælge, når vi har lyst. Det er noget, der kommer fra Gud; en gave, der tit pludselig kommer. Nu var det Susannes tur til at komme til bibelundervisning, og nogle måneder efter blev de gift.
Johnny Noer solgte alt og rejste til Frankrig i campingvogn som missionærer. Et år efter rejste de med dem i en missionsgruppe i campingvogne og missionerede fra by til by. Det gjorde de i et års tid, hvorefter de vendte hjem, og Bjarne begyndte igen hos sin far.
I 1970’erne ekspanderede firmaet, og i 1980 købte Bjarne metalvarefabrikken af sin far. Bjarnes far hed Anton Kjær, og Bjarne gav firmaet det nye navn; Anton Kjær og søn (AKS).
Tilbage i starten af 70’er talte Gud til Bjarne, og til trods for at han var en frafalden kristen, så talte Gud til stadighed kærligt til ham. Bjarne var godt klar over, at der var noget, der hed dom, og at Jesus er den kærlige frelser men også dommer. Han syntes, der var besynderligt, at Gud talte kærligt til ham, en frafalden. Alligevel kaldte han Bjarne til en tjeneste, en tjeneste, der gik ud på at underholde indfødte missionærer hovedsageligt i Afrika. Men Bjarne var jo en skurk, så det kald var han ligeglad med; men han kunne ikke glemme det. Da han blev en kristen igen, brænde det kald i ham. Et kald fra Gud er ligesom en kræftsvulst, og hvis man ikke udfører sit kald, vil det æde en op, og man dør åndeligt. I 1980 begyndte Bjarne og hans far på hans hovedkald, at underholde et par indfødte evangelister i Afrika, og i dag underholder AKS over 100 indfødte evangelister, de fleste i Afrika.
Når et firma begynder at blive brugt som et redskab for Gud rige, er der en ting man kan være sikker på. Det er, at så får djævelen travlt med at gøre alt for at ødelægge firmaet. Lige siden har de haft mange forfærdelige åndelige kampe, troskampe, men alligevel havde firmaet fremgang. Så i 1987 købte de en virksomhed; en af Danmarks største børsnoterede firmaer. Det skulle de aldrig have gjort, for de blev snydt og kom ind i en masse vanskeligheder, og AKS gav underskud. Bjarne og hans far var vant til fremgang, så det var en katastrofe. År efter år havde de underskud, og deres mål var hver morgen ikke mere, hvor mange penge de kunne tjene, men hvor mange penge de kunne undgå at tabe den dag.
En dag kom revisoren med advokaten og meddelte, at de var ved den økonomiske afgrund, og at Bjarne kun lige hang fast med kløerne i afgrundens kant. Bjarne var glad for, at han sagde den økonomiske afgrund og ikke den bibelske afgrund, for så ville han havde været ved at dø af skræk. Advokaten synes ikke, det var morsomt med den snak om bibelsk afgrund, og sagde, at AKS var direkte på vej mod en konkurs og spurgte, hvad de ville gøre, hvis de gik konkurs. Bjarne henviste til Jobs bog kap. 1. vers 21 og sagde: ”Herren gav. Herren tog. Hans navn være lovet”, og hans far bekræftede dette meget stærkt. Advokaten sagde så, at man kunne ikke lade være med at arbejde sammen med sådan nogle mennesker.
I syv lange frygtelige år kæmpede de. Så inviterede Bjarne sin menigheds ledere ud på fabrikken ogfortalte dem om krisen og forklarede dem, at han ligesom så en stor sort åndelig sky hænge over firmaet. Den prøvede at gøre Bjarne deprimeret - En af mændene sagde, at det ville han ikke finde sig i og bad en kort bøn om, at denne sorte åndelige sky skulle forsvinde. Bjarne tænkte, at troede han virkelig, at den bare skulle forsvinde nu. Bjarne havde i syv år hver morgen råbt til Gud om, at den skulle forsvinde, og hans bedegruppe havde gjort det samme. Troede manden virkelig, at sådan en kort bøn skulle hjælpe, og for øvrigt syntes Bjarne ikke, at denne mand var særlig åndelig. Så i hans hjerte var der slet ingen tro for, at denne bøn skulle have autoritet. Næste morgen, da Bjarne kom til fabrikken, opdagede han, at den sorte sky var væk. Bjarne kom i Herrens skole. Han havde set ned på en medkristen, fordi der var så meget, der ikke var på plads i dennes liv. Derfor troede Bjarne ikke på hans bøn. Den fejl havde Bjarne gjort mange gange, og i mange år havde han bedt ”pæne, respektable” kristne, om de vil bede for fabrikkens overlevelse. Han ved, at selvfølgelig har deres bønner hjulpet, så de lige kunne overleve fra regnskabsår til regnskabsår, men det var denne mands bøn, der gjorde det endelige gennembrud. Lige siden har AKS haft fremgang.
I 2001 døde Bjarnes far, som trods kun 3 års skolegang har med Guds nåde ført firmaet frem til en af de førende moderne højteknologiske metalvarefabrikker i Danmark, en førerposition de stadigvæk har.